Om fonden

Fonden er lukket per 12.07.2019 men mindet om Jong lever videre.

Fondens formål:
Formålet med fonden er at yde støtte til klubberne i deres arbejde for at motivere elevernes lyst til at have det sjovt, få en masse gode oplevelser og være stolt af sin træning. Det kan være i form af f.eks. pokaler, gavekort til stævner og lign. En lille støtte som kan gøre en stor forskel.

Fonden er udelukkende finansieret af donationer til fonden.

Fondens baggrund:
Fonden blev stiftet af Kam Kwan Jong, mangeårig udøver af Taekwondo samt kræftpatient, som ønskede, at hans ånd levede videre i form af en lille fond efter hans død.

For Jong var Taekwondo ikke bare en livsstil, men hans kød og blod. Han nød at arbejde med mennesker og det motiverede ham til at fortsætte med at træne, undervise, være dommer og rådgive. Selvom hans krop ikke altid var på toppen, så brændte hans sjæl for Taekwondo og det var hans ønske at inspirere andre til at kæmpe for sine mål og derfor oprettede han før sin død ”Jongs Taekwondo Fond”.

Du kan læse mere om Jong her: Om Jong

Fondens vedtægter kan hentes her: Vedtægter