Monthly Archives: March 2015

Der er forår i luften

Solen skinner, fuglene synger og der er forår i luften! Det betyder også, at det snart er tid til at starte op igen i kolonihaven efter vinterpausen.

Det har været en forholdsvis mild vinter, og vi har kun været nødt til at skovle sne af taget en enkelt gang. Eller det vil sige, Christian skovlede sne – jeg tog billeder!

 

Men nu er foråret på vej og de første forårstegn viser sig i form af vintergækker. Jeg satte masser af forårsløg i efteråret, og glæder mig til at se alle krokusser, påskeliljer og tulipaner komme op. Foråret er nu engang min yndlingsårstid!

 

Hjemme i lejligheden spirer det også. Jeg har købt to minidrivhuse – “Rootmaster” hedder de. Med dét navn er man jo nødt til at have dem!

 

I det ene har jeg sået grønsager til drivhuset – tomater, agurker og peberfrugter. I det andet er der sået de spanske marguritter, dels af frø jeg tog af egne planter i efteråret og dels købte frø.

 

Kartofler er også lagt klar til spiring…