Monthly Archives: August 2015

Renovering av skorsten – Del 1: Murning

Då var det dags! Skorstensrenovering hade “äntligen” åkt högst upp på prio-listan. Den gamla skorstenen var lappad av olika sorters tegel och såg allmänt ledsen ut. Det visade sig att den även läckte ut rökgaser överallt förutom där det var meningen, ur toppen alltså. Vid en provtryckning förra året fick den eldförbud av sotaren. Murning, tegel och skorstenar var bra exempel på saker vi aldrig försökt oss på tidigare. Men efter en hel del efterforskning och konsultation med experter (Google/Youtube!), så hade vi ändå en plan för hur vi skulle tacka av den gamle trotjänaren och ersätta med en yngre förmåga som ny krona på stugan.

Så här såg den tidigare skorstenen ut 2013.


Jag hade en hel del överblivet virke och reglar sedan vi rev innerväggarna som jag kunde använda för att under förmiddagen bygga ihop en arbetsplattform. Jag provhoppade på den några gånger och den kändes säker. Allt är relativt.. 🙂

 

Inte kort därpå öppnade sig himlen och släppte ner den svenska sommaren i all sin härlighet. Rakt ner på den presenning jag precis satt upp för att skydda mig och plattformen för just sådana eventualiteter. Christian vs Sommaren, 1 – 0. Sedan var det dags att riva ner det gamla teglet. Detta var ett otacksamt jobb då de 3 översta skiften var murade med något som förmodligen var cement. STENHÅRT!

 

Äntligen var alla tegelstenar ovanför taknivå av den gamla skorstenen bortplockade och nedburna. Det nya teglet är spånat rött håltegel, frostklass F2. (“skorstenstegel”) Gammalt möter nytt.

 

Ett vanligt bruk i sådana här skorstenar är ett murbruk av typ C. Detta bruk lämpar sig för skorstenar då det ofta är stora temperaturskillnader och tar upp värmerörelser mer flexibelt än murbruk B som saknar kalk och innehåller mer cement. Det är också mycket tacksamt för efterkommande att riva murbruk C, istället för B…..

Murbruk C inhandlas på valfri bygghandel och kostar ca 50-70kr per säck om 25kg. Till alla skift/lager skorsten har jag sammanlagt använt ungefär 7-8 säckar, men då med mycket spill då det har en bearbetningstid på max ~2 timmar. Oftast så hinner jag inte använda upp allt bruk jag blandat innan det måste kasseras. Svårt jobb görs bäst under tidspress… eller?!

 

Som kanal-avskiljare använder jag vanligt, massivt tegel. Det var lite trixigt att få till rätt konsistens på bruket till en början, så att det inte blev för löst och stenen satte sig rakt igenom bruket ner mot underliggande sten, eller blev så svårjusterad att bruket skar sig. Jag skulle rekommendera någon som ger sig på detta att börja med lite mindre vatten än instruktionen säger när man blandar bruket, och senare fylla på mer och alltså inte direkt slänga ner 4.5 liter eller enl. instruktion för då kan det bli för löst om det händer sig att just den säcken innehåller 24kg, istället för 25kg.. Det hände mig och det var bara att slänga. Tips är även att förvattna de nya tegelstenarna då de annars suger åt sig rejält med vatten så fort man lägger dem på bruket och man får väldigt kort tid på sig att justera stenen där den är lagd. Jag tog en vanlig balja som jag hade uppe på plattformen för detta som jag lät stenarna vila i 5 minuter innan de användes. När stenen är lagd på murbruket får den inte flyttas, men man kan knacka lätt och justera in den. Skär sig dock bruket under, så måste den tas upp, tvättas av och läggas om.

Första stenen på plats!

 

Jag börjar få häng på det här nu! Det var svårt att få alla stenar raka och fogar jämna. Jag använde passbitar utav trä som jag sågat till som hjälpmedel.

 

När man saknar verktyg så får man ibland improvisera. Denna IKEA-tesked användes för att snygga till fogarna. Ett lätt drag över en 15-30 minuters torr fog jämnar inte bara av ytan utan komprimerar även fogen vilket gör den starkare.

 

 

De två översta skiften tyckte jag det blev fint att kransa ut. Ca 1,5 centimeter per skifte. Så 3 centimeter + extra fog per skift bredare totalt. För att lösa den extra omkretsen så fick jag såga ut små bitar av tegelsten för att fylla ut tomrummet. Inget vinkelslipen inte kunde lösa.

 

 

 

Murningen var ett allmänt kladdigt jobb. Det var svårt att kontrollera var allt hamnade. Det känns som att jag har minst en säck utspritt på taket, en till ner i endera kanal (mer om det senare..) och en del bruk utanpå stenarna. De sista skiftena kom jag på att jag kunde jag tvätta av med en tvättsvamp innan bruket stelnat. Vid ett senare tillfälle blir det för de lägre skiften en avsyrning  gjort speciellt för att reagera med kalket i murbruket. Så tills dess får jag stå ut med lite fogar som ser “sladdriga” ut. Efter tvätten kommer alla fogar se ut som fogen mellan de översta skiften.

 

Och slutligen..

 

I del 2 av skorstensrenoveringen kommer jag att beskriva hur jag tätar en gammal, otät skorstenskanal genom att dra murbruk upp igenom skorstenen.

Hvad sker der, snegle!?!

Som så mange andre haveejere bøvler vi også med dræbersnegle. De er overalt og de æder alting. Det er pisseirriterende. Men udover det, så er snegle generelt nogle fantastiske skabninger og hvad mange ikke ved er, at leopardsneglen er et nyttedyr, som primært lever af døde planterester samt andre snegle, heriblandt dræbersnegle og deres æg.

Så pas godt på dem og slå dem endelig ikke ihjel, når I er på sneglejagt!


Leopardsneglen forekommer naturligt i hele Europa, bliver 10-20 cm lang og er nem at kende med sine smukke pletter og striber, deraf navnet. Men nogle gange kaldes den også – lidt uværdigt – bare for plettet gråsnegl. Den er nataktiv og gemmer sig om dagen på fugtige steder, f.eks. under blade og lign.

På latin Limax Maximus, hvilket bogstavelig talt betyder “den største snegl“. Den er simpelthen sneglenes konge, havens boss, master of slime, you name it. Man skal ikke kimse af nogen, der hedder ‘Maximus’ til efternavn. Og det ved den godt.

Leopardsneglen er et meget territorialt rovdyr, som foretrækker kød over planter, så måske er den det længe eftersøgte våben, vi haveejere endelig kan vinde krigen mod dræbersneglene med? Det mener ihvertfald tre nordmænd fra Naturhistorisk Museum i Oslo, som nærgående har studeret sneglekrigen – et studie, man kan læse mere om her: Leopardsneglen dreper iberiasneglen


Udover at leopardsneglen er en rigtig B.A.M.F. (Bad Ass Mother F*cker), og måske løsningen på dræbersneglens hærgen en gang for alle, så er det mest fantastiske ved leopardsneglen dog dens parringsakt!

Når to kåde leopardsnegle har fundet hinanden, kravler de op i et træ og spinder en slimtråd, som de hænger i, mens de slynger deres fugtige kroppe omkring hinanden. Men det er kun forspillet. Herefter kommer deres peniser (ja, i flertal – de er jo hermafroditter) ud og begynder også at snurre sig omkring hinanden for til sidst at udveksle en sædpakke. Tak for kaffe!

Som Adam & Noah ville sige: Det’ helt flækket!

David Attenborough, kendt fra mange af BBCs naturprogrammer, fortæller i denne spektakulære video mere om leopardsneglens sexede luftakrobatik: How slugs mate.

Man kan også læse mere om emnet på P3s hjemmeside: Leopardsneglen parrer sig i lang slimet sexgynge


Det er også med stor skam, at jeg må indrømme, at jeg nok kom til at afbryde starten på en sådan parringsakt. Inden min fascination af dette dyr nåede den nuværende besættelse, så jeg to leopardsnegle jagte hinanden og den ene så endda ud til at forsøge at bide den anden. Jeg tænkte at hvis de er nyttedyr, så skal de jo ikke dræbe hinanden, vel? Så i god tro flyttede jeg den ene over i den anden ende af haven i håb om, at den kunne finde en dræbersnegl at tygge på i stedet.

Da jeg kom hjem, læste jeg så, at netop jagten på hinanden og kærlighedsbid er optakten til lidt hanky-panky, så nu har jeg vildt dårlig samvittighed. Føler mig som et dumt rumvæsen, der observerer to mennesker have sex og tænker “Åh nej, de bider jo ansigtet af hinanden! Det er forfærdeligt at se på, jeg er nødt til at skille dem ad!”. D’oh!

 

Den store tulipanplan

Som nogen måske husker, så var vi i foråret i tulipanparken Keukenhof, hvor jeg fik masser af inspiration til de skønneste tulipan-enge i forskellige farvetemaer. Men hvad gør man, når tulipanerne i egen have vokser vildt og voldsomt efter eget humør?


Jo, hvis de skal flyttes, er man er jo nødt til at grave dem op. Det er dog sådan med blomsterløg, at inden man graver dem op, skal de helst visne ned, så bladets kraft går tilbage i løget og giver næring til næste års blomstring. Men hvis man lader dem visne ned, så ved man jo ikke længere, hvilken farve de har?! Pyh, sikke en hård nød at knække.

Men så fandt jeg i IKEA en pakke med nogle tykke sugerør, som belejligt kom i pakker med forskellige farver, og gik ellers i gang med at mærke alle tulipanerne.


På den måde ville jeg stadig kunne se farven på tulipanen efter den visnede. Christian synes jeg er bindegal, men til mit forsvar vil jeg mene, at alle genier på et eller andet tidspunkt i deres liv er blevet kaldt tossede (eller som man siger på godt jysk: “du’e tossi!”).

Nu har jeg så, midt i al byggeriet, haft tid til at grave løg op. De er blevet sorteret efter farve og jordslået bag huset, hvor de får lov at ligge indtil de skal i jorden til oktober. Sikke en fryd! Der blev dog en ret stor portion ‘assorterede‘, hvor den mærkede stængel var visnet så meget at den var faldet af løget, så jeg ikke længere kunne se, hvad der hørte til hvad. Så de må blive plantet i et ‘surprise’-område og igennem mærkningen igen næste år.


Galskaben har desuden nået et højere niveau med Tulipansimulatoren 1.0. Det er en simpel Photoshop-fil, hvor jeg har skabt mønster med forskellige farver tulipaner, som ligger i forskellige lag. Så kan man aktivere eller deaktivere lagene for at få en idé om, hvordan de forskellige farvekombinationer kommer til at se ud. (De små, blå prikker simulerer perlehyacinter, som vokser mellem tulipanerne.)

I version 2.0 vil man kunne ændre forholdet mellem de forskellige farver, som lige nu er 1:1.  Det er sgu da skørt – men på den fede måde!


Karlsson på taget (er jeg den eneste, der synes det er sjovt?) har fjernet den gamle skorsten og er i gang med at mure en ny. Mere herom senere!