Efter Christian murede skorstenen på ny, var tiden kommet til at støbe en foring/kerne for at isolere røgkanalen. Efter lidt research kan jeg se, at det i Danmark ikke er noget, man selv gør, men i Sverige er det meget normalt, at den kyndige gør-det-selv-mand giver sig i lag med det. Som vi plejer at sige: Hvor svært kan det være?

Princippet i at støbe en skorstensforing går ud på, at man sænker et lod ned i skorstenen og trækker det op, mens man hælder cementblanding (muremørtel C) ned i kanalen. På den måde skaber man en tæt kerne og får glat inderside i skorstenen.

Der findes andre alternativer til muremørtel, f.eks. blandinger med leca og keramiske partikler, som holder længere men også koster betydeligt mere. Bruger man muremørtel C skal man regne med at fore kanalen ca. hvert 10. år.

Først skulle der bygges et stativ til et såkaldt spil (en ‘vinsch’ hedder det på svensk) – det er sådan en dims med en tromle og håndtag, som bruges til at trække f.eks. et tov eller wirer. De kan fås i de fleste byggemarkeder og i Jula fandt vi en billig model med træk op til 450 kg: Hamron handvinsch

 

Derefter skulle selve loddet laves og Christian havde efter grunding research fundet instruktion og inspiration på nettet til at lave sådan et af tyk skumgummi. Fordelen med skumgummi er, at det er blødt og ved at bruge et stykke, som er lidt større end selve kanalen, så får man et godt tryk på mørtlen ud i sprækkerne.

Selve bunden lavede vi af et stykke skumgummi på 15×15 cm med et mindre stykke krydsfiner skruet fast underneden af en lang stålpind med en ring i begge ender. Den underste til at binde et reb fast i som sikkerhed i tilfælde af, at loddet ville komme til at sidde fast i skorstenen, så ville man kunne trække det ud nedefra i stedet og starte forfra. I toppen en karabinhage til at sætte tovet fra spillet fast i.

 

Inden selve støbningen er det godt at vande forsiktigt med en vandslange i røgkanalen, så mørtlen bedre fæster. Så sænkes loddet ned gennem kanalen og man sørger for, det sidder til i den nederste åbning. Som tidligere nævnt skal skumgummi-loddet være lige en anelse større end kanalen, så mørtlen presses ud mod stenene. Herefter hældes mørtlen ned i kanalen, lidt af gangen, mens loddet langsomt trækkes op igennem.

Det er vigtigt, at der holdes en jævn hastighed for at overfladen bliver så glat som muligt, og man anbefaler ca. 1 m per minut. Vi målte en fuld omgang med håndtaget til at være 10 cm, dvs. 6 sekunder per omdrejning og så burde matematikken passe.

 

Herefter fik mørtlen lov til at tørre natten over og så gentog vi processen dagen efter.

Her ses kanalen før og efter:

 

Inden vi engang får brændeovn og skal tænde op for første gang, skal kanalen selvfølgelig testes og godkendes af en skorstensfejer, men for nysgerrighedens skyld havde vi købt røgpatroner til at teste med og umiddelbart så det rigtig godt ud! Så håber vi bare, at skorstensfejeren synes det samme, når den tid kommer. 

 

Tadaaah – et styk skorsten færdigrenoveret! Udvendigt altså, den skal stadig pudses indvendigt i stuen, fortsættelse følger…