Da vi jo stadig er i fuld gang med renovering af huset, som har 1. prioritet, så er der mange haveprojekter på ventelisten. Men engang imellem kan man jo godt snige et enkelt ind alligevel og denne gang har jeg været i gang med at lave et nyt bed.

Beddet ligger lige foran verandaen, og hver gang jeg sidder og nyder en kaffepause og kigger ud over haven, så drømmer jeg om at kigge på smukke blomster i stedet for 3 kvm ukrudt. Og snart kommer alle løgene, som jeg købte i Holland tidligere i år, og de skal jo også i jorden et eller andet sted. Så nu skulle det altså være!

Her er det sørgelige ukrudtshelvede inden projektets start:

For at få det meste af ukrudtsfrøene og -rødder væk, gravede jeg det øverste lag jord væk, ca. 15 cm. Lige knap en halv kubikmeter blev kørt væk. Foreningen har en trailer, man kan låne, så det er jo dejlig nemt.

Der kom en hel balje løg ud af udgravningen. Dem kan man jo godt gemme og sætte igen. Det meste er krokus og så er der en hel del, som jeg ikke rigtigt ved, hvad er. Men det får vi at se til foråret!

Så afsted og købe ny jord. Christian kunne ikke helt se logikken i, at jeg brugte en hel dag på at grave og køre jord væk, bare for at fylde hullet op med ny jord. (Men der er også så meget, mænd ikke forstår, tihi!)

Nu var grovarbejdet gjort og det var tid til at lægge en plan.

Temaet for beddet er “humlebi-buffet“, så jeg gik i gang med at researche på nettet, hvilke planter humlebier godt kan lide. Sikke meget, der er at tænke på! Højde, blomstringstid, lys- og jordforhold, form og farve osv.

Det sværeste var faktisk at begrænse sig. Der er så mange flotte, bi-venlige stauder og ifølge min research er det bedst at plante i grupper af 3-5 af samme plante, så stauderne kommer til sin ret, ellers kan det let blive en rodet affære. Jeg fik rigtig meget inspiration fra Blomsterlandets bedforslag og Mästerrabattan som begge indeholder komplette oversigter og plantelister.

Humlebier har lettest ved at se farverne blåt og gult, og da jeg ikke er så vild med gule blomster, valgte jeg nektarrige stauder i en blålilla nuancer. Jeg forsøgte også at finde stauder, som blomstrer længe og fordelt over hele perioden maj-sept. Nogle holder måske endda helt ind i oktober, mens blomsterløg som krokus og hyacinter dækker perioden maj-april.

Min største bekymring er, om syrenen og æbletræet kommer til at skygge for meget. Det er lidt svært at bedømme nu, da dagene er mærkbart kortere og solen står lavt. Jeg har forsøgt at vælge stauder, som trives i halvskygge og lade de mest solglade stå længst mod syd (til højre). Men det vil tiden vise, og ellers må jeg jo flytte dem.

Her er så den endelige plan og planteliste (med en lille ændring: nr. 14). Har skrevet de svenske navne med for de svenske læseres skyld – mange af stauderne hedder nemlig noget helt forskelligt på vores to sprog. Indtil stauderne har vokset sig til, har jeg tænkt mig at fylde eventuelle nøgne pletter med et-årige sommerblomster som hjulkrone og honningurt.

1. Hestemynte (sv. temynta) – Monarda ‘Marshall’s Delight’ og ‘Elsie’s Lavender’ (kunne desværre ikke få to af samme)
2. Ærenpris (sv. kransveronika) – Veronicastrum ‘Red Arrows’
3. Ridderspore (sv. trädgårdsriddarspore) – Delphinium ‘Black Knight’
4. Tidselkugle (sv. blå bolltistel) – Echinops bannaticus
5. Solhat (sv. röd rudbeckia) – Echinacea purpurea ‘Magnus’
6. Sankthansurt (sv. kärleksört) – Hylotelephium telephium
7. Storkenæb (sv. trädgårdsnäva) – Geranium ‘Rozanne’
8. Blåhat (sv. grekvädd) – Knautia macedonica
9. Salvie (sv. stäppsalvia) – Salvia nemerosa ‘Caradonna’
10. Blåkant/katteurt (sv. kantnepeta) – Nepeta faassenii
11. Bjergmynte (sv: stenkyndel) – Clinopodium nepeta
12. Storkenæb (sv. liten flocknäva) – Geranium cantabrigiense ‘Biokovo’
13. Storkenæb (sv. liten flocknäva) – Geranium cantabrigiense ‘Cambridge’
14. Storkenæb (sv. parnäva) – Geranium wallichianum ‘Pink Penny’

På den første shoppingtur til to forskellige planteskoler fik jeg kun fat i halvdelen af planterne på min indkøbsliste, da udvalget ikke er så stort på denne tid af året. Her er de placeret ifølge planen og derefter sat i jorden. De små markeringer viser de tomme pladser.

Afsted nogle dage senere til Rosendals Trädgård, som på trods af sin lille butik har et fantastisk udvalg og her fandt jeg resten af dem, jeg manglede. Her står nogle af dem og hygger på altanen derhjemme indtil den følgende weekend.

Resten af planterne i jorden og værsogod – et stk. nyt staudebed! Så krydser vi fingre for, at resultatet bliver som forventet næste år.

Der er allerede besøg i beddet!

Efter Christian murede skorstenen på ny, var tiden kommet til at støbe en foring/kerne for at isolere røgkanalen. Efter lidt research kan jeg se, at det i Danmark ikke er noget, man selv gør, men i Sverige er det meget normalt, at den kyndige gør-det-selv-mand giver sig i lag med det. Som vi plejer at sige: Hvor svært kan det være?

Princippet i at støbe en skorstensforing går ud på, at man sænker et lod ned i skorstenen og trækker det op, mens man hælder cementblanding (muremørtel C) ned i kanalen. På den måde skaber man en tæt kerne og får glat inderside i skorstenen.

Der findes andre alternativer til muremørtel, f.eks. blandinger med leca og keramiske partikler, som holder længere men også koster betydeligt mere. Bruger man muremørtel C skal man regne med at fore kanalen ca. hvert 10. år.

Først skulle der bygges et stativ til et såkaldt spil (en ‘vinsch’ hedder det på svensk) – det er sådan en dims med en tromle og håndtag, som bruges til at trække f.eks. et tov eller wirer. De kan fås i de fleste byggemarkeder og i Jula fandt vi en billig model med træk op til 450 kg: Hamron handvinsch

Derefter skulle selve loddet laves og Christian havde efter grunding research fundet instruktion og inspiration på nettet til at lave sådan et af tyk skumgummi. Fordelen med skumgummi er, at det er blødt og ved at bruge et stykke, som er lidt større end selve kanalen, så får man et godt tryk på mørtlen ud i sprækkerne.

Selve bunden lavede vi af et stykke skumgummi på 15×15 cm med et mindre stykke krydsfiner skruet fast underneden af en lang stålpind med en ring i begge ender. Den underste til at binde et reb fast i som sikkerhed i tilfælde af, at loddet ville komme til at sidde fast i skorstenen, så ville man kunne trække det ud nedefra i stedet og starte forfra. I toppen en karabinhage til at sætte tovet fra spillet fast i.

Inden selve støbningen er det godt at vande forsiktigt med en vandslange i røgkanalen, så mørtlen bedre fæster. Så sænkes loddet ned gennem kanalen og man sørger for, det sidder til i den nederste åbning. Som tidligere nævnt skal skumgummi-loddet være lige en anelse større end kanalen, så mørtlen presses ud mod stenene. Herefter hældes mørtlen ned i kanalen, lidt af gangen, mens loddet langsomt trækkes op igennem.

Det er vigtigt, at der holdes en jævn hastighed for at overfladen bliver så glat som muligt, og man anbefaler ca. 1 m per minut. Vi målte en fuld omgang med håndtaget til at være 10 cm, dvs. 6 sekunder per omdrejning og så burde matematikken passe.

Herefter fik mørtlen lov til at tørre natten over og så gentog vi processen dagen efter.

Her ses kanalen før og efter:

Inden vi engang får brændeovn og skal tænde op for første gang, skal kanalen selvfølgelig testes og godkendes af en skorstensfejer, men for nysgerrighedens skyld havde vi købt røgpatroner til at teste med og umiddelbart så det rigtig godt ud! Så håber vi bare, at skorstensfejeren synes det samme, når den tid kommer. 

Tadaaah – et styk skorsten færdigrenoveret! Udvendigt altså, den skal stadig pudses indvendigt i stuen, fortsættelse følger…