Da vi jo stadig er i fuld gang med renovering af huset, som har 1. prioritet, så er der mange haveprojekter på ventelisten. Men engang imellem kan man jo godt snige et enkelt ind alligevel og denne gang har jeg været i gang med at lave et nyt bed.

Beddet ligger lige foran verandaen, og hver gang jeg sidder og nyder en kaffepause og kigger ud over haven, så drømmer jeg om at kigge på smukke blomster i stedet for 3 kvm ukrudt. Og snart kommer alle løgene, som jeg købte i Holland tidligere i år, og de skal jo også i jorden et eller andet sted. Så nu skulle det altså være!

Her er det sørgelige ukrudtshelvede inden projektets start:

 

For at få det meste af ukrudtsfrøene og -rødder væk, gravede jeg det øverste lag jord væk, ca. 15 cm. Lige knap en halv kubikmeter blev kørt væk. Foreningen har en trailer, man kan låne, så det er jo dejlig nemt.

 

Der kom en hel balje løg ud af udgravningen. Dem kan man jo godt gemme og sætte igen. Det meste er krokus og så er der en hel del, som jeg ikke rigtigt ved, hvad er. Men det får vi at se til foråret!

 

Så afsted og købe ny jord. Christian kunne ikke helt se logikken i, at jeg brugte en hel dag på at grave og køre jord væk, bare for at fylde hullet op med ny jord. (Men der er også så meget, mænd ikke forstår, tihi!)

 

Nu var grovarbejdet gjort og det var tid til at lægge en plan.

Temaet for beddet er “humlebi-buffet“, så jeg gik i gang med at researche på nettet, hvilke planter humlebier godt kan lide. Sikke meget, der er at tænke på! Højde, blomstringstid, lys- og jordforhold, form og farve osv.

Det sværeste var faktisk at begrænse sig. Der er så mange flotte, bi-venlige stauder og ifølge min research er det bedst at plante i grupper af 3-5 af samme plante, så stauderne kommer til sin ret, ellers kan det let blive en rodet affære. Jeg fik rigtig meget inspiration fra Blomsterlandets bedforslag og Mästerrabattan som begge indeholder komplette oversigter og plantelister.

Humlebier har lettest ved at se farverne blåt og gult, og da jeg ikke er så vild med gule blomster, valgte jeg nektarrige stauder i en blålilla nuancer. Jeg forsøgte også at finde stauder, som blomstrer længe og fordelt over hele perioden maj-sept. Nogle holder måske endda helt ind i oktober, mens blomsterløg som krokus og hyacinter dækker perioden maj-april.

Min største bekymring er, om syrenen og æbletræet kommer til at skygge for meget. Det er lidt svært at bedømme nu, da dagene er mærkbart kortere og solen står lavt. Jeg har forsøgt at vælge stauder, som trives i halvskygge og lade de mest solglade stå længst mod syd (til højre). Men det vil tiden vise, og ellers må jeg jo flytte dem.

Her er så den endelige plan og planteliste (med en lille ændring: nr. 14). Har skrevet de svenske navne med for de svenske læseres skyld – mange af stauderne hedder nemlig noget helt forskelligt på vores to sprog. Indtil stauderne har vokset sig til, har jeg tænkt mig at fylde eventuelle nøgne pletter med et-årige sommerblomster som hjulkrone og honningurt.

 

1. Hestemynte (sv. temynta) – Monarda ‘Marshall’s Delight’ og ‘Elsie’s Lavender’ (kunne desværre ikke få to af samme)
2. Ærenpris (sv. kransveronika) – Veronicastrum ‘Red Arrows’
3. Ridderspore (sv. trädgårdsriddarspore) – Delphinium ‘Black Knight’
4. Tidselkugle (sv. blå bolltistel) – Echinops bannaticus
5. Solhat (sv. röd rudbeckia) – Echinacea purpurea ‘Magnus’
6. Sankthansurt (sv. kärleksört) – Hylotelephium telephium
7. Storkenæb (sv. trädgårdsnäva) – Geranium ‘Rozanne’
8. Blåhat (sv. grekvädd) – Knautia macedonica
9. Salvie (sv. stäppsalvia) – Salvia nemerosa ‘Caradonna’
10. Blåkant/katteurt (sv. kantnepeta) – Nepeta faassenii
11. Bjergmynte (sv: stenkyndel) – Clinopodium nepeta
12. Storkenæb (sv. liten flocknäva) – Geranium cantabrigiense ‘Biokovo’
13. Storkenæb (sv. liten flocknäva) – Geranium cantabrigiense ‘Cambridge’
14. Storkenæb (sv. parnäva) – Geranium wallichianum ‘Pink Penny’

 

På den første shoppingtur til to forskellige planteskoler fik jeg kun fat i halvdelen af planterne på min indkøbsliste, da udvalget ikke er så stort på denne tid af året. Her er de placeret ifølge planen og derefter sat i jorden. De små markeringer viser de tomme pladser.

 

Afsted nogle dage senere til Rosendals Trädgård, som på trods af sin lille butik har et fantastisk udvalg og her fandt jeg resten af dem, jeg manglede. Her står nogle af dem og hygger på altanen derhjemme indtil den følgende weekend.

 

Resten af planterne i jorden og værsogod – et stk. nyt staudebed! Så krydser vi fingre for, at resultatet bliver som forventet næste år.

 

Der er allerede besøg i beddet!

 

Efter Christian murede skorstenen på ny, var tiden kommet til at støbe en foring/kerne for at isolere røgkanalen. Efter lidt research kan jeg se, at det i Danmark ikke er noget, man selv gør, men i Sverige er det meget normalt, at den kyndige gør-det-selv-mand giver sig i lag med det. Som vi plejer at sige: Hvor svært kan det være?

Princippet i at støbe en skorstensforing går ud på, at man sænker et lod ned i skorstenen og trækker det op, mens man hælder cementblanding (muremørtel C) ned i kanalen. På den måde skaber man en tæt kerne og får glat inderside i skorstenen.

Der findes andre alternativer til muremørtel, f.eks. blandinger med leca og keramiske partikler, som holder længere men også koster betydeligt mere. Bruger man muremørtel C skal man regne med at fore kanalen ca. hvert 10. år.

Først skulle der bygges et stativ til et såkaldt spil (en ‘vinsch’ hedder det på svensk) – det er sådan en dims med en tromle og håndtag, som bruges til at trække f.eks. et tov eller wirer. De kan fås i de fleste byggemarkeder og i Jula fandt vi en billig model med træk op til 450 kg: Hamron handvinsch

 

Derefter skulle selve loddet laves og Christian havde efter grunding research fundet instruktion og inspiration på nettet til at lave sådan et af tyk skumgummi. Fordelen med skumgummi er, at det er blødt og ved at bruge et stykke, som er lidt større end selve kanalen, så får man et godt tryk på mørtlen ud i sprækkerne.

Selve bunden lavede vi af et stykke skumgummi på 15×15 cm med et mindre stykke krydsfiner skruet fast underneden af en lang stålpind med en ring i begge ender. Den underste til at binde et reb fast i som sikkerhed i tilfælde af, at loddet ville komme til at sidde fast i skorstenen, så ville man kunne trække det ud nedefra i stedet og starte forfra. I toppen en karabinhage til at sætte tovet fra spillet fast i.

 

Inden selve støbningen er det godt at vande forsiktigt med en vandslange i røgkanalen, så mørtlen bedre fæster. Så sænkes loddet ned gennem kanalen og man sørger for, det sidder til i den nederste åbning. Som tidligere nævnt skal skumgummi-loddet være lige en anelse større end kanalen, så mørtlen presses ud mod stenene. Herefter hældes mørtlen ned i kanalen, lidt af gangen, mens loddet langsomt trækkes op igennem.

Det er vigtigt, at der holdes en jævn hastighed for at overfladen bliver så glat som muligt, og man anbefaler ca. 1 m per minut. Vi målte en fuld omgang med håndtaget til at være 10 cm, dvs. 6 sekunder per omdrejning og så burde matematikken passe.

 

Herefter fik mørtlen lov til at tørre natten over og så gentog vi processen dagen efter.

Her ses kanalen før og efter:

 

Inden vi engang får brændeovn og skal tænde op for første gang, skal kanalen selvfølgelig testes og godkendes af en skorstensfejer, men for nysgerrighedens skyld havde vi købt røgpatroner til at teste med og umiddelbart så det rigtig godt ud! Så håber vi bare, at skorstensfejeren synes det samme, når den tid kommer. 

 

Tadaaah – et styk skorsten færdigrenoveret! Udvendigt altså, den skal stadig pudses indvendigt i stuen, fortsættelse følger…

 

Då var det dags! Skorstensrenovering hade “äntligen” åkt högst upp på prio-listan. Den gamla skorstenen var lappad av olika sorters tegel och såg allmänt ledsen ut. Det visade sig att den även läckte ut rökgaser överallt förutom där det var meningen, ur toppen alltså. Vid en provtryckning förra året fick den eldförbud av sotaren. Murning, tegel och skorstenar var bra exempel på saker vi aldrig försökt oss på tidigare. Men efter en hel del efterforskning och konsultation med experter (Google/Youtube!), så hade vi ändå en plan för hur vi skulle tacka av den gamle trotjänaren och ersätta med en yngre förmåga som ny krona på stugan.

Så här såg den tidigare skorstenen ut 2013.

Jag hade en hel del överblivet virke och reglar sedan vi rev innerväggarna som jag kunde använda för att under förmiddagen bygga ihop en arbetsplattform. Jag provhoppade på den några gånger och den kändes säker. Allt är relativt.. 🙂

 

Inte kort därpå öppnade sig himlen och släppte ner den svenska sommaren i all sin härlighet. Rakt ner på den presenning jag precis satt upp för att skydda mig och plattformen för just sådana eventualiteter. Christian vs Sommaren, 1 – 0. Sedan var det dags att riva ner det gamla teglet. Detta var ett otacksamt jobb då de 3 översta skiften var murade med något som förmodligen var cement. STENHÅRT!

 

Äntligen var alla tegelstenar ovanför taknivå av den gamla skorstenen bortplockade och nedburna. Det nya teglet är spånat rött håltegel, frostklass F2. (“skorstenstegel”) Gammalt möter nytt.

 

Ett vanligt bruk i sådana här skorstenar är ett murbruk av typ C. Detta bruk lämpar sig för skorstenar då det ofta är stora temperaturskillnader och tar upp värmerörelser mer flexibelt än murbruk B som saknar kalk och innehåller mer cement. Det är också mycket tacksamt för efterkommande att riva murbruk C, istället för B…..

Murbruk C inhandlas på valfri bygghandel och kostar ca 50-70kr per säck om 25kg. Till alla skift/lager skorsten har jag sammanlagt använt ungefär 7-8 säckar, men då med mycket spill då det har en bearbetningstid på max ~2 timmar. Oftast så hinner jag inte använda upp allt bruk jag blandat innan det måste kasseras. Svårt jobb görs bäst under tidspress… eller?!

 

Som kanal-avskiljare använder jag vanligt, massivt tegel. Det var lite trixigt att få till rätt konsistens på bruket till en början, så att det inte blev för löst och stenen satte sig rakt igenom bruket ner mot underliggande sten, eller blev så svårjusterad att bruket skar sig. Jag skulle rekommendera någon som ger sig på detta att börja med lite mindre vatten än instruktionen säger när man blandar bruket, och senare fylla på mer och alltså inte direkt slänga ner 4.5 liter eller enl. instruktion för då kan det bli för löst om det händer sig att just den säcken innehåller 24kg, istället för 25kg.. Det hände mig och det var bara att slänga. Tips är även att förvattna de nya tegelstenarna då de annars suger åt sig rejält med vatten så fort man lägger dem på bruket och man får väldigt kort tid på sig att justera stenen där den är lagd. Jag tog en vanlig balja som jag hade uppe på plattformen för detta som jag lät stenarna vila i 5 minuter innan de användes. När stenen är lagd på murbruket får den inte flyttas, men man kan knacka lätt och justera in den. Skär sig dock bruket under, så måste den tas upp, tvättas av och läggas om.

Första stenen på plats!

 

Jag börjar få häng på det här nu! Det var svårt att få alla stenar raka och fogar jämna. Jag använde passbitar utav trä som jag sågat till som hjälpmedel.

 

När man saknar verktyg så får man ibland improvisera. Denna IKEA-tesked användes för att snygga till fogarna. Ett lätt drag över en 15-30 minuters torr fog jämnar inte bara av ytan utan komprimerar även fogen vilket gör den starkare.

 

 

De två översta skiften tyckte jag det blev fint att kransa ut. Ca 1,5 centimeter per skifte. Så 3 centimeter + extra fog per skift bredare totalt. För att lösa den extra omkretsen så fick jag såga ut små bitar av tegelsten för att fylla ut tomrummet. Inget vinkelslipen inte kunde lösa.

 

 

 

Murningen var ett allmänt kladdigt jobb. Det var svårt att kontrollera var allt hamnade. Det känns som att jag har minst en säck utspritt på taket, en till ner i endera kanal (mer om det senare..) och en del bruk utanpå stenarna. De sista skiftena kom jag på att jag kunde jag tvätta av med en tvättsvamp innan bruket stelnat. Vid ett senare tillfälle blir det för de lägre skiften en avsyrning  gjort speciellt för att reagera med kalket i murbruket. Så tills dess får jag stå ut med lite fogar som ser “sladdriga” ut. Efter tvätten kommer alla fogar se ut som fogen mellan de översta skiften.

 

Och slutligen..

 

I del 2 av skorstensrenoveringen kommer jag att beskriva hur jag tätar en gammal, otät skorstenskanal genom att dra murbruk upp igenom skorstenen.

Som nogen måske husker, så var vi i foråret i tulipanparken Keukenhof, hvor jeg fik masser af inspiration til de skønneste tulipan-enge i forskellige farvetemaer. Men hvad gør man, når tulipanerne i egen have vokser vildt og voldsomt efter eget humør?

Jo, hvis de skal flyttes, er man er jo nødt til at grave dem op. Det er dog sådan med blomsterløg, at inden man graver dem op, skal de helst visne ned, så bladets kraft går tilbage i løget og giver næring til næste års blomstring. Men hvis man lader dem visne ned, så ved man jo ikke længere, hvilken farve de har?! Pyh, sikke en hård nød at knække.

Men så fandt jeg i IKEA en pakke med nogle tykke sugerør, som belejligt kom i pakker med forskellige farver, og gik ellers i gang med at mærke alle tulipanerne.

På den måde ville jeg stadig kunne se farven på tulipanen efter den visnede. Christian synes jeg er bindegal, men til mit forsvar vil jeg mene, at alle genier på et eller andet tidspunkt i deres liv er blevet kaldt tossede (eller som man siger på godt jysk: “du’e tossi!”).

Nu har jeg så, midt i al byggeriet, haft tid til at grave løg op. De er blevet sorteret efter farve og jordslået bag huset, hvor de får lov at ligge indtil de skal i jorden til oktober. Sikke en fryd! Der blev dog en ret stor portion ‘assorterede‘, hvor den mærkede stængel var visnet så meget at den var faldet af løget, så jeg ikke længere kunne se, hvad der hørte til hvad. Så de må blive plantet i et ‘surprise’-område og igennem mærkningen igen næste år.

Galskaben har desuden nået et højere niveau med Tulipansimulatoren 1.0. Det er en simpel Photoshop-fil, hvor jeg har skabt mønster med forskellige farver tulipaner, som ligger i forskellige lag. Så kan man aktivere eller deaktivere lagene for at få en idé om, hvordan de forskellige farvekombinationer kommer til at se ud. (De små, blå prikker simulerer perlehyacinter, som vokser mellem tulipanerne.)

I version 2.0 vil man kunne ændre forholdet mellem de forskellige farver, som lige nu er 1:1.  Det er sgu da skørt – men på den fede måde!

Karlsson på taget (er jeg den eneste, der synes det er sjovt?) har fjernet den gamle skorsten og er i gang med at mure en ny. Mere herom senere!