Det er for alvor sommer og haven summer af liv. Og nogle gange er man bare heldig med kameraet og denne gang fangede jeg en tørstig sommerfugl:
Staude-identificering i haven fortsætter og “ugens staude” er i denne uge en smuk, rød akeleje. Den er ikke så stor, men jeg håber den spreder sig.
Og så er klatrerosen begyndt at blomstre! Eller er den nu også det…? For hvad hulen er det egentlig for noget – det ligner sgu da ikke roser?!? Efter en tur på Google fandt jeg ud af, at dét jeg troede var en klatrerose i virkeligheden er en kaprifolie! Der kan man bare se.
Indenfor har vi fået sat de resterende loftsbrædder op i hele hytten, og nu er alt klar til at elektrikeren kan komme og installere ny elektricitet, inden vi sætter nye vægge op.
Mere om det i næste uge, hvor vi har taget ferie, for at lægge en ekstra hånd på værket, eller det man i programmør-sprog kalder en “sprint”.