Taglægning 3/5 – Lægter

Efter tagbrædder og underpap var det tid til lægter. Men på trods af begyndende forår, så kom der pludselig en snestorm som satte projektet på uforventet  hold. Typisk skandinavisk marts-vejr!

Nogle dage senere kom solen endelig frem igen. Og så var det HAMMERTIME! Det kan vel ikke være så svært at hamre et par pinde sammen!?

Men de skal jo også måles op og saves over og alt muligt. Og pludselig var vi nødt til at tænke nogle trin fremad og lave nogle forsøg med tagsten, så vi kunne regne ud, hvor langt listerne skulle være fra hinanden osv. Det gik dog ret godt, lige på nær en enkelt række, hvor vi så bare tilføjede en ekstra og lod den fejlplacerede lægte sidde. Sådan kan det gå.

Tagryggen voldte også lidt problemer, for huset er en smule skævt og hvordan får man sådan en fætter til at sidde fast? Der findes instruktioner for næsten alt, men i dette tilfælde var det faktisk svært at finde en ordentlig anvisning, så vi fandt på en kreativ løsning med metalbånd á la McGyver.

Sikke fint det blev!

Nu følte vi endelig, at vi var klar til det sjove: Tagsten

Fortsættelse følger…